Tomhed. Gnavende skrigende tomhed. Jeg er så inderlig træt af den følelse af tomhed. Af at være trist om aftnen. Dagen igennem er der kedeligt og tomt uden manden. Jeg er blevet meget opmærksom på mine følelser omkring det at han ikke er hjemme. Jeg ville helst have ham hos mig hele tiden, men jeg ved godt med min fornuft at han er nød til at arbejde. Han ville køre træt hvis han skulle være herhjemme hele tiden. Det ville ikke være godt for vores forhold. Han har brug for nye input, så han kan komme hjem og være glad.
Hvor er jeg dog tom og trist. Mine knogler giver genlyd, der er ikke rigtigt liv som der burde være.
Jeg trives ikke med at være som jeg er lige nu. Måske deprimeret? Eller også er det bare en dårlig periode. Uvisheden. Får jeg lov at være i fred?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar