Turen til lægen i går gik godt. De fik talt lidt om speciellægeerklæringen der skal laves. Det var godt nok. Jeg fik endelig udskrevet medicin mod depression og de andre symptomer jeg har. Fem uger efter jeg var til første samtale, hvor jeg gav udtryk for at det ikke gik særlig godt. Hvis jeg nu havde brækket benet, ville han så også vente 5 uger med at give mig gips på?
Jeg tænker på min drøm i nat.
Jeg er på et banegårdscenter eller anden stor bygning. Jeg får øje på en pige, jeg kan se hun er ung, går i specielt tøj, det er nærmest laset, punker-agtigt. Hun ser at jeg kigger på hende og rejser sig og går hastigt ovenpå. Jeg går efter hende for at finde hende, men jeg kan ikke. Jeg leder på alle etager, jeg lægger mærke til 4. etage, det er en slags barsels-etage, hvor der ligger en masse unge piger som lige har født. Der er pigen I hvert fald slet ikke. Jeg leder på øverste etage lige under taget. Der ser jeg hende lige smutte helt op på taget. Jeg kigger lidt rundt, det er som et loftsrum, på en gang fuld af ting der er gennemsigtige og tomt og støvet, der er ikke rigtig noget at komme efter her. Der er stille som graven. Jeg fortsætter og går op hvad jeg sidst så hende smutte op. Jeg står nu på taget og kan se hende i den modsatte ende af den kæmpemæssige bygning. Det er mørkt, koldt og det blæser heroppe. Det er rigtig uhyggeligt og jeg er angst. Pigen står og kigger på mig med armene spredt ud og hendes lange hår blafrer kraftigt. Det er et mærkeligt tag, delt op i pyramider af tagsten der bevæger sig op og ned. Det er svært at holde balancen her, jeg skynder mig så godt jeg kan videre efter pigen. Hun er igen væk. Da jeg kommer hen hvor hun stod, er der en nedgang tilsvarende den i den anden side. Jeg går ned og ser igen de samme to etager ud af mange. Loftsrummet og 4. etage med de barslende piger. De andre etager er åbenbart ikke vigtige. Da jeg kommer helt ned til det sted hvor jeg startede, er en koncert begyndt lidt til venstre for mig. Jeg har en billet til at sidde på den plads hvor jeg nu sidder. Der kommer en for at tjekke billetter. Alle andre har en orange billet til koncerten, jeg har ikke en orange billet, kun en hvid en til min plads. Den der tjekker billetterne vil have mig til at gå, men jeg rejser mig og råber at jeg har billet til min plads og at jeg da virkelig ikke kan gøre for at nogen beslutter sig til at stille sig og lave en koncert så tæt på mig. Og så slutter drømmen. Jeg fandt aldrig pigen.
For flere år siden havde jeg en lignende drøm. Jeg husker ikke længere så mange detaljer. Jeg var i en stor by og en person forsvandt for mig, jeg ledte mange steder. I et stort tomt rum under jorden, der havde været fyldt med lort. Dyb stilhed (som loftrummet i min anden drøm). Jeg ledte i et diskotek, der var larmende og uhyggeligt, mange mennesker der nærmest bølgede (som taget i min anden drøm). Jeg fandt aldrig vedkommende jeg ledte efter.
Jeg spekulerer på hvad de betyder, de er meget ens drømme, og dog forskellige i deres udtryk. Jeg tror de vil mig det samme. Jeg tænker på om det er mig selv jeg leder efter? Begge drømme er forekommet i perioder hvor jeg har haft det meget dårligt. Der er som om en del af mig er blevet væk. Jeg er ikke mig selv for tiden.
Jeg synes jeg er en dårlig mor, hvad har jeg at tilbyde mine børn?
Jeg fik en tegning af min datter i går, jeg blev glad for den. Men jeg har ikke noget at give hende til gengæld. Jeg magter det ikke. Det er ubærligt at hun elsker mig på trods af mine manglende evner som mor, jeg kan aldrig gengælde det nok, jeg er utilstrækkelig. Jeg skulle aldrig have været mor.
Jeg synes jeg er grim, mit ansigt er grimt. Jeg væmmes ved min krop, mit ansigt. Jeg hader min mave, den er fed og slasket. Mine lår er fede og hænger. Jeg har ikke en fast barm, den hænger. Hele min krop er fed og bevæger sig på en dum måde når jeg går. Jeg kan ikke lide mit hår, uanset hvordan det er klippet. Jeg kan ikke li min stemme og synes den lyder dum. Hvis jeg kunne hviske altid, så gjorde jeg det. Jeg kan ikke li at hæve stemme så man virkelig kan høre den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar