23. september 2012

Mente bare at du skulle komme en af dagene og snakke lidt, jeg er så trist, jeg sover dårligt og på de forkerte tidspunkter. Jeg er ikke taget med til fødselsdag idag fordi xxxx skulle med. Jeg svinger utrolig meget i humøret. Nogen gange er det ok, andre gange helt forfærdeligt, jeg græder ikke, er bare trist. Det har helt klart taget meget hårdt på mig at xxxx og xxxx har gjort det her, jeg har haft en meget dårlig sommer pga det. Jeg kan skrive side op og ned om hvor uretfærdigt jeg synes det er og hvor lidt de egentlig forstår af noget som helst. Jeg er flov fordi jeg ringede og var så hidsig overfor xxxx. Min personlighed styrer mig meget for tiden, det er ikke mig der styrer den. Jeg kunne have haft det meget bedre, hvis ikke alt det her var sket og det er deres skyld at jeg har det så dårligt, deres skyld hvis ikke jeg kan gøre det godt nok for sønnen. Men det ser de ikke, de ser måske bare at jeg isolerer mig og trækker mig, og det bekræfter dem så bare i deres forkerte syn på det hele. Jeg tror ik jeg kan holde til at gå i den her - hvad skal man kalde det? tilstand? Altså det at de ikke forstår hvad det er de gør, tror de har retten på deres side, deres forestilling om at jeg er en dårlig mor, som jeg åbenbart ik kan få dem til at ændre. At de samtidig med at de siger at de prøver at hjælpe, ignorerer mig på det groveste, når jeg ber om respons på mine mails. Ingenting gir mening. Jeg forstår stadig ik hvordan de skulle kunne have reelle hensigter med det her. Det er så modbydeligt. Jeg synes at uanset hvor meget jeg så end skriver om det her, så blir det ikke bedre. Jeg synes det er synd for mig at jeg ikke kan gå og glæde mig til jeg skal på ferie, fordi jeg ved at jeg skal bide en masse i mig og at jeg klasker sammen som en våd klud når jeg kommer hjem, fordi jeg skal beherske mig for ikke at flippe ud på dem og fortælle hvad jeg mener. Det gav luft den dag jeg skældte xxxx ud og svinede hende til. Jeg kan ikke være sammen med nogle mennesker der er så overbevist om at de ved bedre, når det ikke er sandheden. JEG HADER sådan nogle mennesker, jeg afskyr dem. Jeg vil ha tingene tilbage som før alt der her lort og det er det eneste jeg godt ved ikke kan lade sig gøre. Jeg ved godt at jeg aldrig for dem til at indrømme at de tog fejl og handlede forkert og gjorde noget lort mod mig, og det æder mig op! Jeg kan slet ik se bort fra det og acceptere at være sammen med dem. Jeg kan ik lade som ingenting. Jeg har slet ikke lyst til at være på ferie med dem.