søndag den 6. januar 2013

31. december 2006

Det er nytårsaften i aften. Ungerne har sovet hos xxxx og xxxx i nat. Kæmpe lettelse og dog. Kravene kommer jo igen når de kommer hjem i morgen.

Jeg spekulerer på mandens vinterfyring og hvor længe pengene vi har nu mon skal række. Det er næsten ikke til at holde den uvished ud. Han har lovet at ringe til sin sagsbehandler på tirsdag. Men han får vel bare en tid midt i januar. Kont.hj. er jo alligevel bagudbetalt, så det hjælper garanteret ikke en dyt. Det får jeg jo ikke svar på spørgsmålene af. Jeg vil da ikke håbe at jeg bliver hevet ned af det her, fordi der er så meget at spekulere på for tiden. Jeg kan mærke jeg har fået den samme nervøsitet i maven, som dengang vi var på SU og pengene var væk på max en uge efter vi havde fået dem. Forskellen er bare at der nu er to små børn at tage hensyn til også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar