søndag den 6. januar 2013

27. januar 2007

Det har været en mærkelig dag. Jeg er meget i tvivl om hvad der er årsagen. I morgen komme alle kravene jo tilbage, jeg ved ikke om det får det hele til at styrte i grus igen. Det har nemlig været en ok dag hvor jeg ikke har været lammet på samme måde som de andre. Men der har jo overhovedet heller ikke været nogen af børnene til at få mig til at kokse. Det er som om de suger mig tør og dræner mig totalt for øjeblikket.
Jeg kan mærke at der komme uro nu. Jeg har taget en truxal for at få den til at forsvinde igen, uroen. Nervøsiteten i maven. Jeg skal ringe til lægen på mandag, jeg har haft meget uro på grund af ham i den her uge. Han skulle sende henvisning til Akutteam, men det viser sig at de slet ikke har borderlinere som målgruppe. Så ringede jeg til psykiatrisk skadestue, hvor jeg fik at vide at jeg skal snakke med egen læge ang. medicin. Så det må jeg prøve igen på mandag. Det er noget værre rod. Jeg er vred på min læge over det. Jeg synes hans behandling af mig har været for dårlig. Klokken er 01.00 og jeg er netop hoppet i seng. Jeg ville helst have at Sø lå ved siden af og nussede mig, men han er nedenunder sammen med Mi. Jeg kan da i det mindste høre ham snakke ind i mellem. Jeg har det rimeligt med situationen, da jeg tog truxal tidligere, som er begyndt at virke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar