22. december 2006

Jeg synes jeg er så mærkelig. Det er slet ikke gået godt i dag. Jeg har skældt ungerne ud for det mindste og har extremt svært ved at styre det. Jeg håber ikke jeg har været for voldsom ved dem i dag. Jeg hader mig selv for det. HADE HADE HADE!!!. Hvad godt er der ved mig?
Jeg har gået og bidt mig i underlæben hele eftermiddagen og aftenen. manden er kørt ud til xxxx for at hente et stativ til kamera vi har fået lov at låne. Så vi kan filme børnene når de pakker gaver op.
Jeg er bange for mørke. Jeg føler at jeg forsvinder når der er helt mørkt og jeg kan slet ikke holde ud hvis jeg ikke har dynen på mig når jeg vågner i mørket om natten. Jeg føler ikke at der er 100 % forbindelse mellem sjæl og krop hvis det er mørkt. Jeg er bange for at forsvinde, gå i opløsning, hvis der ikke er noget der holder sammen på mig.
Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Jeg ved det ikke. Vil jeg finde ud af det med tiden? Hvordan finder man tålmodighed? Jeg kan ikke li min krop. Den er grim og dellet. Hvorfor elsker manden mig? Jeg forstår det ikke. Det føles ligegyldigt at gøre noget ud af mig selv. Det er lige meget om jeg tager pænt tøj på, jeg er stadig den samme grimme krop. Det er kun et hylster. Et tomt hylster. Jeg eksisterer mest i hovedet. Min krop er bare noget jeg bliver nød til at leve med at være i. Hvis jeg gør mig selv fri af kroppen dør jeg. For mandens og børnenes skyld vil jeg ikke dø. Jeg har lovet dem det og jeg holder det.
Når jeg er i centret eller Bilka er det svært. Der går så mange syge mennesker rundt. Jeg kan ikke læse deres tanker, men deres sindstilstand kan de ikke skjule for mig. Den lyder langt ud af deres øjne og fiser lige ind hos mig. Det er sådan at jeg kan gå hen og blive trist af en tur ude blandt mange mennesker af den her grund. Måske er det bare noget jeg bilder mig ind. Måske kan jeg slet ikke føle det? Ren indbildning.
Hvornår kommer manden? Jeg savner ham sådan. Jeg tror jeg vil krybe ned under min dyne, det er sådan en dejlig fornemmelse at være pakket ind, så kan man rigtig mærke hvor man går til. Hvor kroppen starter og slutter.
I morgen kommer min far, xxxx og farmor. På den ene side vil jeg da godt se dem, men på den anden side, hvem har lyst til at være i stue sammen med ham, der delvist er skyld i min borderline? Faktisk hader jeg ham virkelig. Jeg kan ikke bruge det til en skid at xxxx eller xxxx siger at han ikke var ligeglad dengang. Han har hele mit liv haft muligheden for at gøre noget ved det, men han reagerede med passivitet. Overfladen af ham var kold og ligeglad. Han forlod mig, da ham og mor gik fra hinanden. Han lod mig i stikken, fordi han var en kujon. Og ham skal jeg sidde og julehygge med i morgen. Fordi julen er hjerternes fest. HVOR VAR DIT HJERTE DENGANG FAR? VAR DET ALLEREDE DENGANG FROSSET FAST I DIT BRYST OG MURET INDE, HVOR DET STADIG HVILER UOPNÅELIGT SAMMEN MED ALLE DINE FØLELSER. JEG HADER DIG FAR!

Ja – jeg kan lige så godt sige det først som sidst: Jeg hader min mor og min far og forsvinder nemt i selvmedlidenhed. Jeg synes stadig det hele er så synd for mig.

Derfor kan jeg ikke komme videre. Derfor har jeg brug for hjælp.

Det er synd for mig det hele.

Min mor, en egocentreret strigle, der aldrig var bleg for at tryne mig verbalt.

Min far, en ligeglad kujon, der skjulte sig. Ingen følelser er tilgængelige, han er så skide forbandet tillukket.

Jeg hader dem begge to afsindig meget! Jeg hader dem over alt på jorden!

23 / 12 - 06

Ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive om i dag.
Vi holdt juleaften for datteren i dag. Hun skal være hos xxxx i morgen. Hun gennemskuede xxxx i at være julemand, ha! Ved du hvad hun sagde da hun havde klædt om til sit almindelige tøj igen? ”Det var slet ikke mig der var prinsessen, jeg var bare på toilettet lang tid”. Hun er så morsom ind i mellem.
Vi havde besøg af far, xxxx og farmor. Det var slet ikke så slemt i dag. Farmor sagde at vi kunne kigge forbi, hvis vi kom til byen. Mente hun det eller var det bare noget hun sagde for at være høflig? Jeg fik knus af far, både da han kom og da han gik. Mente han det? Kan han li’ mig i det hele taget? Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg kan ikke finde ud af noget for tiden.
Vi gav datteren en enhjørning, tror det var den bedste gave, den er med hende oppe og sove og har fået den store bamses plads ved hendes hoved.