søndag den 6. januar 2013

17. januar 2007

Kl. er halv 4! Jeg tør ikke lægge mig til at sove igen, af angst for ikke at vågne til tiden. I går sov vi for længe og nåede det kun fordi jeg vågnede kl. 6.30. Det var alt for sent, for vi skulle sådan skynde os. Vi nåede det kun lige på et hængende hår.
I dag skal jeg på Li på besøg. Jeg er nervøs, måske er det derfor jeg ikke kan sove. Jeg har ikke set Ka siden mødet forrige mandag. Måske skulle jeg stå op og lave kakao? Eller te? Sove? Jeg ved det ikke. Jeg bliver så træt hvis jeg ikke sover mere.
Kl. 5.45 Prøver at vække Søren, men det er svært, han er træt, nu ringer hans vækkeur. Så er det tid til at han også skal op. Vi skal have ungerne op og i tøjet nu. Har overvejet at spise, er sulten. Skal på Li i dag, er nervøs.

Har været på Li, det gik fint. De havde kun fået at vide at jeg skulle have 10 – 20 timer om ugen, så der måtte vi fortælle dem noget andet. Hvis jeg skal vælge noget så bliver det max 2 x 3 timer ugentligt.
Var på Pa i dag med Ka efter Li for lige at snakke. Vi har aftalt at vi snakker om Li og rengøringshjælp næste onsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar