20. december 2006

Afleverede ungerne, gik hjem og fejede gulv, satte først xxxx legetøj hen i hjørnet for at kunne komme til. Spillede Heroes 3 mens jeg ventede på xxxx. Så tv og ventede på manden. Vi hentede ungerne og tog i Bilka for at handle. Kørte derefter hjem for at spise. Ungerne legede bagefter før de blev puttet. Jeg har lavet et langt indlæg i Borderlineforummet. Jeg føler mig så alene med det. Det gør det jo ikke bedre at der ikke er udsigt til pension, fordi alle mener at situationen stadig kan nå at ændre sig meget. ”Herregud – du er da kun 26!” Fuck dem og alle deres fine argumenter. Jeg er fucking træt af at kæmpe for at have en nogenlunde hverdag. Jeg starter snart på mit 7. år på kontanthjælp. Hvad nu hvis det aldrig bliver anderledes? Den eneste grund til at det år bedre er sgu da at jeg ha opvaskemaskine og tørretumbler. Bortset fra det så er her da stadig lige beskidt. Det gik op for mig i går, at det faktisk ikke er mig der har fået lidt mere energi, det er bare pga. de to hjælpemidler. Men godt for det da. Men der er ingen der skal komme og tro at det går perfekt af den grund. Fuck, hvor er jeg træt af at være fanget i den her krop med tankerne. Jeg vil fri af det, aldrig mere have 1 sekunds bekymring. Gi mig dog den pension.