søndag den 6. januar 2013

26. december 2006

Jeg er vågnet, der er tomt for tanker lige nu og ikke voldsomme problemer med at stå op. Jeg har lige taget et bad og skal op og spise morgenmad med manden og sønnen nu, når jeg lige får tøj på. Er det ikke mærkeligt, når nu jeg mener jeg er deprimeret? Er jeg det så ikke alligevel? Nu forstår jeg slet ikke noget. Er det på grund af min borderline jeg har haft det sådan? Jeg må afvente og se. I morgen skal vi til julefrokost hos xxxx & xxxx, jeg forventer at skulle løbe efter sønnen hele dagen pga. trappen, suk!

Det gik ok til julefrokost i dag. Der var nogle enkelte gange hvor vi måtte skynde os at tage sønnen væk fra trappen, ellers var han gået op eller ned af den. Den ene gang med gåvognen. Det ville ikke have set godt ud. Han kan jo komme vildt til skade – vi må se at få gjort noget ved den trappe, ellers så er vi nød til at sige at de ikke kan passe ham, fordi det simpelthen er for farligt. Har overvejet at give xxxx noget i fødselsdagsgave til at sætte for – hun har d. 2. januar.
Jeg har ikke haft det slemt i dag i fht de sidste uger. Jeg er bare forvirret over at dagen ikke har været så slem. Måske er det bare min borderline der brokker sig?
Vi får at se hvordan jeg har det i morgen, jeg vil gerne have det godt. I morgen er der dømt hygge hele dagen, ingen krav! Vi skal blot handle og rydde lidt op i køkkenet. Og datteren skal hentes. Vi har talt om at måske besøge xxxx og xxxx og se deres nye hus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar